Om Pernille

Kostvejleder, lifecoach og fitnessinstruktør Pernille Søgaard

 

Jeg hedder Pernille Søgaard, og jeg er din guide, din motivator og din træner på Livsstilshold Ringsted.

 

Jeg ved, hvad det handler om, når vi taler om at ændre livsstil. Jeg har selv tabt 25 kilo og er gået fra at være en sur og træt mokke til en livsglad og energifyldt kvinde.

 

Jeg ved, at den rigtige kost kan give dig oceaner af energi og overskud - og smelte kilo af din krop. Og

når du tilsætter regelmæssig motion har du en killer-opskrift på fundamentet til det gode liv.

 

For mig  handler det i bund og grund om livskvalitet.

Om at ville ha det bedste ud af livet og om at sikre mig,

at jeg har en krop, der er frisk, rask og kan følge med.

 

Jeg er uddannet kostvejleder, sundhedsrådgiver samt life- og businesscoach og har de seneste 10 år arbejdet som selvstændig coach. Her har jeg hjulpet både enkeltpersoner og virksomheder med at nå deres mål og skabe forandringer og resultater, der rykker.

 

Sideløbende arbejder jeg som fitnessinstruktør og underviser bl.a. i Zumba, BodyAttack og BodyPump.

 

Inden jeg blev sundhedsrådgiver og coach har jeg haft en lang karriere inden for kommunikation og markedsføring. Jeg er oprindeligt uddannet cand.comm. fra Roskilde Universitet og  har haft en række jobs i ledende funktioner i både private og offentlige virksomheder.

Livsstilshold Ringsted