Holdstart og afslutning for april-holdet 2025
Vi mødes første gang tirsdag den 1. april 2025 og slutter forløbet lørdag den 21. juni 2025. Det bliver til hele 12 uger med fokus på DIG!
Alle træninger foregår i Fit&Sund, Vestervej 2, 4100 Ringsted (overfor stationen).
Pris, tilmelding og betaling
Prisen for dit 12 ugers forløb på Livsstilshold Ringsted er kr. 3.495,-
Beløbet betales ved tilmelding (klik på knappen eller HER) og kan deles i rater:
2 rater á 1.748,- kr. pr. måned eller
3 rater á 1.165,- kr. pr. måned
Bankoverførsel eller kontant
Du kan også tilmelde dig og betale via bankoverførsel til:
Arbejdernes Landsbank
Reg 5319
Konto 340988
Hvis du betaler kontant eller via bankoverførsel, skal du samtidig skrive til Pernille på sms til 3131 8086 eller mail pernille@livsstilshold.dk, at du gerne vil deltage på holdet. Herefter sender jeg dig velkomstbrev og en faktura.
Du er først sikret plads på holdet, når vi har registreret din betaling og du har fået en bekræftelse på mail og velkomstbrevet.
Træning på lukkede hold
Vi træner sammen tre gange om ugen under hele forløbet. Undtaget er træninger, der falder på helligdage. Du skal som udgangspunkt deltage i minimum to af de tre fællestræninger om ugen. Deltager du ikke i alle tre træninger, skal du selv sørge for at motionere en time en anden dag i ugen, hvor du får pulsen op og sved på panden.
Træningen er meget varieret med både styrke- og konditionstræning, og det foregår på lukkede hold. Dvs. at det kun er deltagere på Livsstilshold Ringsted, der er med. Vi træner IKKE i maskiner.
De tre holdtræninger ligger*:
Tirsdage kl. 18.00-19.00 (varieret styrketræning)
Torsdage kl. 18.00-19.00 (varieret styrke- og konditionstræning)
Lørdage kl. 8.30-9.30 (30 min HIITBike + mave/ryg)
* Forbehold for ændringer i træningstiderne.
Du får selvfølgelig grundig introduktion til alle øvelser og HIITBike (intervaltræning, der booster din kondition), ligesom vi starter moderat, så alle kan være med (og samtidig vil der være udfordringer, for dig, der måske allerede er lidt øvet).
Vejning og måling af krop
Du bliver vejet hver tirsdag. Det gør vi, for at du kan følge din udvikling igennem forløbet - både i forhold til træning og vægttab. Du bliver vejet på en specialvægt, der også måler din fedtprocent og muskelmasse. Vægten kan desuden fortælle din metabolske alder (kropsalder) baseret på vægt og forholdet mellem fedt og muskler.
Der er ingen andre end dig og Pernille, der ser din vægt.
I forbindelse med din første samtale får du også tilbudt at få målt din krop med et målebånd, så vi kan se, hvor mange cm du taber/strammer op (om mave, hofter, lår mm.) i løbet af de 12 uger.
Det er også en god ide at få taget billeder af dig selv, i undertøj, så du kan se forskellen før og efter de 12 uger på holdet.
Individuel coaching og kostvejledning
Du har to individuelle samtaler i løbet af de 12 uger, du er på holdet. Formålet med samtalerne er, at du får stillet skarpt på DIT mål og får de redskaber og/eller den plan, du har brug for for at kunne nå dit mål. Pernille er uddannet både coach og kostvejleder/sundhedsrådgiver, så vi har mange tangenter at spille på, når det handler om at få dig derhen i din livsstil, hvor du ønsker at være.
Du får ikke en kostplan med kalorieudregning og anbefalinger om at spise kogt kylling og broccoli hele tiden ;) I stedet lærer du at navigere fornuftigt i helt almindelig mad på en måde, så du både når dit mål (fx vægttab og mere energi) og samtidig ikke føler, at du aldrig må spise den mad, du godt kan lide.
Afmelding
Du kan frit annullere din tilmelding og få alle pengene retur op til 1 måned før holdstart. Ved afmelding mindre end 1 måned til afholdelse opkræves 50% i gebyr. Ved mindre end 14 dage til afholdelse gives ingen refusion. Dog er du altid velkommen til at overdrage din plads til en anden eller flytte til et af de efterfølgende hold.
Spørgsmål?
Har du spørgsmål er du altid velkommen til at ringe, sms'e eller skrive til Pernille på tlf. 3131 8086 eller pernille@ livsstilshold.dk.
Du får: