Referencer
Hvad siger tidligere deltagere fra Livsstilsholdet?
Du kan også læse facebook-anmeldelserne af livsstilsholdet her
Kurt, 51 år (se fotos)
Kurt Sand har lagt sin livsstil om, og efter kun 8 uger på livstilshold Ringsted er han fuldstændig medicinfri. Opskriften er enkel: Sund mad, motion og en god portion viljestyrke.
I starten af januar tog Kurt Sand, der ejer Maskinfabrikken Sand i Ringsted, en stor beslutning. Han ville have det bedre og han ville tabe sig. Derfor meldte han sig til 12 ugers forløb på Livsstilshold Ringsted.
”Jeg havde nået et tidspunkt i mit liv, hvor jeg tænkte ”Nu skal der ske noget”, fortæller Kurt. Siden jeg for mange år siden holdt op med at ryge, har jeg bare taget på – støt og roligt. Jeg havde det generelt fysisk dårligt. Jeg døjede med stress, dårlig mave, dårlig fordøjelse, sure opstød, forhøjet blodtryk, manglende energi og jeg vejede for meget, fortæller Kurt. Jeg fik derfor medicin mod forhøjet blodtryk, mod mavesyre, kvalme og jeg fik lykkepiller. Men jeg havde det jo stadig af H…… til i min krop, så jeg besluttede, at nu skulle det være slut.”
Lis, 52 år (se fotos)
"Livsstilsholdet har givet mig mange ting – jeg er kommet i gang med kostændring og træning - og jeg har fået gode snakke om kost og om hvorfor man ikke taber sig, som man håber, og gode grin med deltagerne og Pernille. Og jeg har tabt 24 kilo!
Træningerne har givet mig rigtigt meget – troede ALDRIG at jeg skulle kunne lide at sidde på en spinningscykel eller bodypump'e, men det er bare fedt – god kombination til Zumba."
Tina, 46 år
"Det bedste har været din (Pernilles) eminente opbakning, smittende humør og ikke mindst din enorme energi! Du har gennem hele forløbet været en kæmpe ressource. Jeg er helt med på, at det er mig, der har gjort arbejdet, men det var aldrig lykkedes uden dig og sammenholdet på holdet!!
Grin og latter på holdet, både under træning, men bestemt også i omklædningsrummet ville jeg nødig være foruden heller! Jeg har først og fremmest fået lysten til at træne og bruge min krop tilbage. Pludselig, nogle uger inde i forløbet, blev jeg afhængig af sved, forpustethed og ømme muskler…… Vægttabet (knap 20 kg) er også guld værd. Herudover er jeg blevet i super humør efter hver træning, jeg er blevet mere kropsbevidst og sidst men ikke mindst, er smertestillende piller ikke hverdag længere :)"
Sanne, 45 år
"Jeg har fået BEDRE LIVSKVALITET. Super kammeratskab, god opbakning, motivation, et stort vægttab (24 kg), og har arbejdet med indstillingen til livsstilsændring og ikke kur. Jeg har fået bevidsthed om at sukker kan give afhængighed…det var en ny aha oplevelse for mig. Personligt har jeg fået det meget bedre. Jeg har fået mere energi, er ikke længere træt hele dagen, ingen sygedage (det havde jeg før) og jeg kan meget bedre overskue forandringer mv. Desuden er jeg er sluppet af med oppustethed og diarre.
Kammeratskabet på holdet har været fantastisk. Følelsen af at man ikke står alene. Og der har været god opbakning både når det går op og ned. Coachingerne har desuden givet mig personlig indsigt. Det er et perfekt værktøj ved siden af kosten og motionen.
Livsstilsholdet er et dejligt forløb, som bestemt kan anbefales, især hvis man har brug for fællesskabet for at få motionen til blive en fast del af hverdagen. Ligeledes at man på holdet er ligesindet og alle har et fælles mål om en sundere livsstil. Ikke nogen løftede pegefingre, men fuld opbakning og ideer til at komme videre i forløbet."
Karen, 51 år
"Jeg har fået det ud af at deltage på Livsstilsholdet, som jeg havde ønsket mig. Jeg har tabt 12 kg uden at sulte, men ved at få en forståelse af, hvad der skal til for at tabe sig. Ikke nogle ”hellige” overbevisninger, men enkle grundregler.
Det bedste på holdet har nok været fællesskabet om at nå en sundere livsstil. At det ikke kun var mig selv, der havde et problem, at det gik op og ned for alle deltagere. At jeg havde nogen at dele ideer og problemer med. Og coachingerne har givet mig hjælp til at tro på at jeg kunne nå målet. Hjælp til at tro på mig selv lidt mere. En god metode til at tænke problemer igennem.
Desuden har jeg har fået mod på at træne endnu mere.
Jeg har høstet mange kommentarer fra forskellige folk, og bruger lejligheden til at reklamere for holdet og for måden at tabe sig på. Jeg er helt sikker på, at Pernilles gode humør og altid positive indfaldsvinkel har en stor del af æren for at målet lykkes for så mange."
Nanna, 26 år
"Efter jeg har gået på Livsstilsholdet, har jeg fået et helt andet synspunkt på, hvad man skal spise, og hvad man IKKE skal spise. Jeg har fået det ud af holdet, at min krop kan mærke den jeg har spist noget forkert, eks. bliver jeg træt eller sur eller får ondt i maven. Det kan jeg bruge til rigtig meget, da det giver mere mening at jeg holder mig fra søde sager og dumme vaner.
Jeg har også fået sat ord på nogle ting og kunne mærke på kroppen hvad den synes om og hvad den ikke synes om af mad. Og jeg kan mærke, at det er en rigtig god ide at træne i hvert fald 2 gange om ugen, for jeg får mere energi af det."
Claus, 45 år
"At deltage på holdet har givet mig større motivation for at ændre på de vaner, som har ”holdt” mig fast i den ”negative” spiral. Det bedste har været, at det har været et lukket hold, hvor alle har samme intentioner. Jeg er en langsom starter, men nu kan jeg næsten ikke undvære træningen. Jeg har ikke tabt alle de kilo, jeg gerne ville – men resten skal nok komme på sigt - men jeg har til gengæld smidt 16 cm om livet!
Gennem coachingerne har jeg fået et spark i bevidstheden om at komme ud af den ”negative” spiral og fokuserer på at have det godt – hele tiden, også selvom man har øv-dag.
Alt i alt er Livsstilsholdet et lækkert koncept, som jeg helt sikkert vil viderebringe til dem, som har lyst til at høre om det."
Pernille, 49 år
"På Livsstilsholdet har jeg fået styr på min motion, mødt andre søde mennesker, fået gode ideer til mad, og jeg er blevet vejet hver uge, hvilket har haft en god psykologisk virkning. Jeg har tabt mig både i kilo og cm og haft nogle fantastiske uger med en supergod coach! Det bedste har været træningen med de andre på holdet, og det gør at jeg kommer frem. Og spinning. Jeg er blevet trænet og mere "fast" i kødet og har fået et godt humør- Og så har jeg mødt søde mennesker.
Livsstilshold Ringsted er et supergodt tilbud. Stor tak til Pernille, som er en fantastisk dygtig coach og instruktør."
Kurt før og efter.
Lis før og efter. Minus 24 kilo.